Aftensmad

Fyldt pasta med spinat og ostefyld

Denne opskrift er i særdeleshed god, hvis man er lidt træt af den klassiske lasagne. Oprindeligt ville jeg have brugt ricottaost istedet for philadelphia. Det kunne jeg dog ikke finde, i nogen af mine nærliggende supermarkeder. Derfor forsøgte jeg mig med philadelphia, og det er helt sikkert en god erstatning, hvis ricottaost ikke er til at finde. Jeg har købt de store pastaskaller på tilbud i Netto til 20 kr, men de kan også findes i de større supermarkeder eller italienske specialbutikker.

 

Opskrift: 

(Serverer 6 personer)

  • 500 g pasta skaller
  • 175 g almindelig philadelphia
  • 450 g hytteost
  • 250 gram frossen spinat
  • 1 spsk olie
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • En stor håndfuld friskhakket spinat
  • salt & peber
  • 2 glas pastasauce
  • revet eller frisk Mozzarella

Fremgangsmåde: 

Kom 1-2 spsk vand i en gryde. Hæld 250 g spinat i gryden og lad det tø ved svag varme og under låg. Rør forsigtigt med jævne mellemrum. Når spinaten er optøet, sættes det til side i en skål for at køle. For kog de store pasta skaller i letsaltet vand i 7 min, og læg dem i koldt vand indtil de skal bruges. Hak løgene fint og steg dem klare i olie. Tilsæt de finthakkede hvidløg og lad det stege hvidere i et par minutter. Nu presses væden fra det optøet spinat, og løgene røres deri. Tilsæt nu philadelphia, hytteost, det friskhakkede basilikum og salt og peber. Rør rundt og smag til.

I et ovnfast fad hældes det ene glas pastasauce i bunden. Herefter fyldes pastaskallerne med ostefyldet, og ligges side om side i fadet. Jeg lavede 2 lag, og kom halvdelen af det andet glas tomatsovs mellem de to lag. Resten kom jeg ovenpå. Til sidst toppede jeg retten med revet mozzarella. – Her ville det være lækkert at erstatte den revet mozzarella med frisk bøf mozzarella.

 

Fadet sættes i ovnen i ca 20 min ved 180 grader, indtil pasta skallerne er færdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *