Aftensmad Frokost

Kikærtedeller med grøntsager

Kikærter er en ting jeg spiser utrolig ofte, og jeg holder meget af falafler og kikærtedeller i næsten alle afskygninger. Opskriften her er nem at tilpasse til egne smagsløg, og de grøntsager jeg har valgt at bruge, kan derfor nemt skiftes ud med andre. Som tilbehør til kikærtedellerne spiste vi en grøn salat med, spinat, kartofler, revet gulerødder, agurk, blomkål, avocado og nøddemix, men dellerne kan også sagtens laves større, og bruges mellem burgerboller som en burgerbøf.

Denne opskrift giver ca. 40 kikærtedeller, og ca 15 bøffer, hvis de laves større.

Opskrift:

  • 500 g. kikærter(ca 200 g. i tør vægt)
  • 1/2 revet squash
  • 2 håndfulde revet gulerødder
  • 2 skalotteløg
  • 1 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 – 1 dåse majs
  • 1/2 spsk. salt
  • 1/2 spsk. peber
  • 1/2 spsk. gurkemeje
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 æg.
  • ca 2 – 3 spsk. rasp.

Fremgangsmåde: 

Hvis du bruger tørrede kikærter sættes de i blød i 10-12 timer, tildækket i koldt vand, derefter koges de i usaltet vand i 45-60 min(tjek altid bagsiden af pakken for nærmere instruktioner). Hvis du bruger kikærter fra dåse, skal væden bare hældes fra. jeg starter med at tilføje skalotteløg, forårsløg og hvidløg i en foodprocesser, da jeg gerne vil have løgene så finthakket som muligt. Derefter tilføjer jeg kikærterne og de revet grøntsager og starter igen for foodprocesseren. Når massen er ved at være som jeg gerne vil have den, tilsætter jeg majs og krydderier og giver igen massen en omgang i foodprocesseren.

 

For at spare lidt på fedtstof bagte jeg kikærtedellerne i ovnen ved 180 grader i ca 20-25 min.

Hvis man foretrækker stegeskorpe på sine kikærtedeller, kan de med fordel brunes på panden og derefter stilles i ovnen i ca 10 minutters tid.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *