Aftensmad Frokost

Portobellosvampe med cremecheese fyld

Jeg har virkelig opdaget min kærlighed for svampe i stort set alle afskygninger, og ikke nok med at disse portobellosvampe er utrolig nemme at lave, så smager de samtidig utrolig godt. Svampen er en fremragende erstatning for kød, og grundet dens minimale fedtindhold spares der også en masse kalorier ved at skifte kødet ud med svampen. I en portobellosvamp er der omkring 20 kalorier, og udover det gemmer svampen på en lang række vitaminer og mineraler.

Jeg har fyldt svampene med philadelphia med løg og krydderurter, samt basilikum, men en hvilken som helst anden type smøreost med smag vil også kunne bruges.

 

Opskrift: 

  • 4 store portobellosvampe
  • 175 g. philadelphia smøreost med løg og krydderurter
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum

 

Fremgangsmåde: 

Fjern svampestokkene og rens svampen forsigtigt. I en skål røres philadelphia sammen med det friskhakkede basilikum og salt og peber. Svampene stilles med “bunden” op ad, og ostecremen kommes i uddybningen hvor svampestokken førhen var.

Svampene bages ved 200 grader i 15 min, og toppes derefter med frisk basilikum.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *